Vægudsmykningerne til uddannelserne på Sundhedsteknologi (Novi 9) er specialdesignede til indretningens farvevalg og udtryk. Farver på vægudsmykningerne rammer tonerne i møbler og lamper og skaber en harmonisk helhed. Indretningsarkitekten Jenni Vidarsson fra Aalborg Universitets Campus Service blev inspireret af en smuk solnedgang over byggeriet af det nye super sygehus - og ville gerne have den omkringliggende natur ind i rummet. By Catfish har lavet en grafisk tolkning udfra et iPhone snapshot og brugt sin collagestil videre til de andre 4 vægge med marker og skov. Sammen har de teamet up med en gruppe studerende, der har kommet med feedback på designet og input til elementer, der refererer til uddannelserne på sundhedsteknologi, som et lag af håndtegninger og tekster i form af værdier.

You may also like

Back to Top